Historie

Safevent har over de sidste elleve år udviklet sig fra at være komponentleverandør til leverandør af turn-key projekter. Vi tager os i dag af hele processen fra projektering over installation til efterfølgende servicering af produkterne. Safevent håndterer kunder i hele verden - fra Japan og Kina i øst til Chile i vest - i eget regi og gennem samarbejdspartnere direkte hos slutbrugeren. Gennem en stærk medarbejderstab på fem og gode samarbejdspartnere er Safevent i dag godt rustet til at imødekomme alle kundebehov inden for forebyggelse og håndtering af støv, brande og eksplosioner inkluderet ATEX-spørgsmål.

Safevents idegrundlag

Safevent tilbyder kundespecifikke løsninger, der eliminerer brand og eksplosionsfare i produktionsanlæg. Herved minimeres skader på anlæg og medarbejdere. Virksomheden har gennem årene oparbejdet et indgående kendskab til løsninger og forståelse for kundernes behov og ønsker, når det drejer sig om sikkerhedskrav og risici i forbindelse med procesanlæg. Safevent arbejder indgående med rådgivning og klarlægning af opgaven, således at kunden opnår en løsning, der er optimal for produktionsanlægget. Vores produktsortiment giver mulighed for at opbygge en sikkerhed, der både passer i bestående og i nyetablerede anlæg – samtidigt tilgodeses mulighederne for individuelle løsninger.

Det er derfor en fordel at inddrage Safevent fra projektstart. Med os som samarbejdspartner udnyttes den store viden, vi har opbygget  i forbindelse med rådgivning og projektering eller totalt, hvor Safevent er ansvarlig fra rådgivning til idriftsættelse og efterfølgende service. Vi følger idriftsættelsen tæt. Formålet er, at kontrollere om alt fungerer efter hensigten, at oplære personalet, således at de kender til den daglige vedligeholdelse og ved, hvordan farefulde situationen håndteres, hvis uheldet er ude. Det er af stor betydning, at sikkerhedsudstyret løbende bliver vedligeholdt, så der er maksimal sikkerhed for, at alt fungerer, hvis skaden sker. I den totale entreprise indgår der ofte en servicekontrakt.

Vi anvender cookies til at skabe bedre brugeroplevelser, tilpasse indhold og indsamle statistik om brugertrafik. Fortsætter du med, at bruge hjemmesiden, uden at ændre dine indstillinger, går vi ud fra, at du accepterer at modtage alle cookies fra www.safevent.dk.