Mølleprocesser

Processen i forbindelse med knusning og formaling af materialer udvikler ofte store mængder af støv. Store koncentrationer af støv kan udvikle sig til en eksplosion i kontakt med gnister eller ild. En eksplosion udvikler tryk og varme. Trykbølgen og eventuelle fragmenter fra anlægget kan få fatale konsekvenser for personer i nærheden af eksplosionsstedet og varmeudviklingen kan forårsage brand i bygninger og produktionsanlæg. For at forebygge en brand eller eksplosion, er det essentielt at gnister og ild slukkes før de udvikler sig.

Safevent forebygger eksplosioner og brande gennem levering eller montering af vores gnistdetekteringsudstyr, der registrerer gnister og ild på eller i selve møllen og det tilhørende transportanlæg. Gnistdetekteringsudstyret suppleres med et gnistslukningsanlæg, der effektivt slukker gnisten eller ilden inden den udvikler sig.