UNDGÅ DØDSBRANDE MED ORDENTLIG BRANDSIKRING
Når et menneske omkommer i en brand, er det en frygtelig tragedie. Ikke kun for det menneske, som har måttet lade livet til flammerne, men også for hele familien omkring. Og særligt frygteligt er det, når dødsfaldene kunne have været undgået med den rigtige brandsikring.
Det mener man hos Safe Vent, som har udviklet brandsikringsanlægget Safe Granny, der er målrettet ældre og fysisk handicappede. Der er nemlig særlige hensyn at tage, når det kommer til brandsikkerhed hos mennesker, der ikke med lynets hast kan springe ud af sengen, når alarmen lyder.
Kan dine kære nå ud?
Røgalarmer er det, man kalder passiv brandsikring - de giver signal om, at noget er galt, men gør ikke noget for at stoppe det. Prøv at forestille dig, hvad der vil ske, hvis en alarm begynder at lyde hos din gamle far eller bedstemor, som ligger på plejehjem. Tror du, at de ville kunne reagere på det tids nok til at redde livet.
Det er man ikke sikker på hos Safe Vent. Derfor er deres system ikke bare en passiv påmindelse
om, at det er på tide at evakuere området, det er en aktiv aktør mod flammerne. For ud over at give besked til brandvæsenet om, at der er ild, og det er tid til at rykke ud, tager Safe Granny selv handling og begynder at slukke branden.
Kvæler ilden og redder mennesket
Safe Granny er nemlig også et sprinkleranlæg, som så snart der er slået alarm, begynder at kvæle ilden i en vandtåge. Det giver både en bedre slukning end større dråber, som andre anlæg typisk bruger, og det minimerer risikoen for vandskader efter branden.
Tågen gør, at milden mister sin næring, men er ikke skadelig for mennesker.
Nikolaj Christian Andersen fra Safe Vent forklarer, at det er den mest effektive og trygge sikring, man kan give i dag og en sikring, der er langt bedre end den usikre og forældede teknologi, vi ofte overlader vores ældre til.
Læs mere på:
www.safegranny.dk eller kontakt Safe Vent på tlf. 88 63 89 00
Denne artikel blev bragt i Magasinet Helse, hvor den indgik i udgave 07 / august 2017. Artiklen findes på side 59.